TrailløbeCamp - Rold Skov
12. december - 13. december 2020

Rold Skov er Danmarks næststørste sammenhængende skovkompleks med ca. 8.000 ha. I skoven ligger blandt andet gamle bøgetræer der former en ægte troldeskov (skjulestedet for røverne fra Rold), en kirkegård fra oldtiden med 50 store gravhøje, Danmarks flotteste lyngbakker, Den Jyske Skovhave og Rebild Bakker.

Rold Skov er stærkt kuperet, hvilket giver forudsætninger for kildevæld og søer. Madum Sø øst for skoven er den største sø med mulighed for badning, størrelsesmæssigt efterfulgt af Store Økssø og Mossø.

– det kuperede terræn er samtidig helt perfekt til trailløbeture.

dage til vi mødes i Mols Bjerge

Ikke på lager

DKK1.490,00

HVAD FÅR DU, NÅR DU tager på Trailløbecamp MED
"Run THE CANYONS"
i Rold Skov?

Med RUN the Canyons plejer vi at løbe rundt i det sydvestlige USA, Costa Rica eller Skotland. Dette er ikke muligt med den nuværende Covid-19 situation, så vi har lagt fødderne i blød og skabt forskellige TrailløbeCamps i Danmark, hvor vi sammen med andre ligesindede løbere kan opleve løbeeventyret.

På denne TrailløbeCamp får du nogle skønne planlagte trailløbeture i et fantastisk landskab. Vi overnatter i en hytte, som er opvarmet med brændeovn og varmepumpe. Der er sovesal og toilet i hytten. Vi laver mad og hygger os imellem løbeturene med en god kop kaffe eller andet godt.

Du får frokost og aftensmad lørdag inkl. drikkevare, samt morgenmad søndag med i prisen. Der er kaffe, når vi trænger, og vi sørger selvfølgelig også for rigelige mængder vand. Energidrikke og energibarer må du selv sørge for, hvis du har behov for ekstra kalorier.

Vi sender pakkeliste i god tid, inden vi skal mødes i Rold Skov.

Pris : 1.490 DKK

Guider med erfaring

Vores guider kender de områder, vi bevæger os rundt i, så du kan føle dig tryg og koncentrere dig om at opleve de fantastiske landskaber. Guiderne er ikke de yngste, men de har erfaring, og nogle få af dem har også lidt humor ;-)

Transport

Vi mødes i Rold Skov ved Rebild bakker. Vi sender en deltagerliste ud inden den 12. december, så der er mulighed for samkørsel.

Overnatning

Vi overnatter i opvarmet hytte med sovesal og toilet, hvor vi også har mulighed for ophold og hygge. Du skal selv medbringe lagen, sovepose og hovedpude.

Forplejning

Denne TrailløbeCamp er "All-inclusive". Vi sørger for frokost og aftensmad om lørdagen, samt et solidt morgenmåltid søndag, så der rigelige med forsyninger at løbe på.....

Hvor går turen hen?

Maps

Rold Skov

Denne TrailløbeCamp i Rold Skov er planlagt som en lille kort weekendtur, hvor der er rig mulighed for at opleve noget unikt natur i Danmark på løbeben.

Rold Skov, som ligger centralt i Himmerland mellem Arden og Skørping, er Danmarks næststørste sammenhængende skovkompleks med ca. 8.000 ha. 

Vi skal primært løbe på grusveje og stier, så almindelige løbesko vil fint kunne dække behovet for “skridsikkert” fodtøj. I tilfælde af regn vil et par trailsko dog være en fin ting at have med i bagagen.

OBS. Vi løber ca. 15-25 km. lørdag, hvor der vil være mulighed for at korte ruten af, hvis benene bliver trætte. Søndag vil der både være mulighed for løb og vandring i Rold Skov ca. 10-15 km.

TrailløbeCampens Program

Kom med på en aktiv Trailløbecamp

Få en uforglemmelig løbeoplevelse