Den sidste Løberejse
Nevada, Arizona & Californien
18. november - 26. november 2023

Når det er koldt, blæsende og vinteragtigt herhjemme i Danmark, så tager vi dig med en tur til varmen i Arizona. Vi plejer at kunne løbe rundt i 20-25 grader på denne årstid med kæmpe kaktusser og fantastiske landskaber omkring os. Vi slår også et smut forbi Route 66 og får en kop kaffe på Bagdad Café. Måske en lille badetur på Venice Beach i LA, hvor denne skønne rejse ender……

dage til afrejse mod USA

HVAD FÅR DU, NÅR DU REJSER MED "Run THE CANYONS"?

RUN the Canyons har specialiseret sig i at lave løberejser i primært det sydvestlige USA. Når du rejser med RUN the Canyons, så får du en rejseoplevelse for livet sammen med andre ligesindede løbere, som også er med på eventyret.

Vores løberejser er næsten med det “hele”.  Du får både flyrejsen, transport rundt i USA med chauffør, hotelovernatninger, dansktalende løbeguide, morgenmad og frokost. Det eneste, du selv skal betale, er aftensmad, drikkevare med alkohol, ekstra snacks, samt forplejning på udrejse- og hjemrejsedagen.

Summa summarum – du får hele pakken og skal kun have fokus på at nyde en aktiv rejseoplevelse for livet.

Pris : 16.900 DKK

Guider med erfaring

Vores guider kender de områder, vi bevæger os rundt i, så du kan føle dig tryg og koncentrere dig om at opleve de fantastiske landskaber. Guiderne er ikke de yngste, men de har erfaring og nogle af dem har også lidt humor ;-)

Transport

Der er 4-hjulstrækkere eller minibusser med på turen med god plads til alle. Du skal bare sætte dig ind, så sørger guiderne for, at du kommer frem til næste unikke destination.

Overnatning

Vi overnatter på gode 2-3 stjernede hoteller, hvor vi spiser et dejligt morgenmåltid. Vi supplerer med havregryn og frugt, hvis det er nødvendigt.

Forplejning

Der er morgenmad og frokost med i prisen på denne rejse. Du skal selv betale for aftensmad, drikkevarer med alkohol, samt forplejning på udrejse- og hjemrejsedagen.

Hvor går turen hen?

Maps

På denne rejse flyver vi til Las Vegas, Nevada, hvor eventyret begynder. Vi bevæger os først mod øst, hvorefter vi sætter kursen mod syd til nogle skønne trails omkring Sedona.

Herefter skal vi længere sydpå til Phoenix, hvor vi oplever nogle meget betagende landskaber med kaktusser, klipper og slugter.

Vi fortsætter mod syd til den Mexicanske grænse, hvor vi skal løbe mellem kæmpekaktusser. Derfra går det nordpå mod Joshua Tree National Park og Route 66 med Bagdad Café.

Vi ender i Los Angeles, hvor vi løber på de berømte strande Venice Beach og Santa Monica Beach. Vi afslutter med en løbetur på Hollywood Boulevard blandt de andre stjerner :-)

Turens Program

Kom med på en aktiv løberejse

Få en uforglemmelig løbeoplevelse