MOUNTAINBIKEREJSE TIL UTAH, ARIZONA OG NEVADA

På denne rejse oplever du nogle af de bedste MTB-spor i USA – vi bevæger os igennem staterne Nevada, Arizona og ikke mindst Utah, hvor både Moab og Bryce er med på listen.

Du kommer både til at køre langs kanten af Grand Canyon og ad de fedeste downhill spor med et fantastisk flow i nærheden af Moab. Mellem cykelturene hygger vi os sammen, enten i bilerne på vej mod nye spor eller om aftenen, når vi går ud og får lidt godt at spise.

dage til afrejse mod USA

HVAD FÅR DU, NÅR DU REJSER MED "RIDE THE CANYONS"?

RIDE the Canyons har specialiseret sig i at lave mountainbike roadtrips i det sydvestlige USA. Når du rejser med RIDE the Canyons, så får du en rejseoplevelse for livet sammen med andre ligesindede mountainbikere, som også er med på eventyret.

Vores mountainbikerejser er næsten med det “hele”.

Det vil sige, at du både får flyrejsen, transport rundt i USA i komfortable biler eller minibusser, leje af full suspension mountainbikes, hotelovernatninger, samt forplejning med morgenmad og frokost inkluderet i prisen.

Det eneste, du selv skal betale, er aftensmaden og drikkevarer med alkohol, samt forplejning på udrejse- og hjemrejsedagen.

Summa summarum – du får hele pakken og skal kun have fokus på at få en aktiv rejseoplevelse for livet.

Pris : 23.900 DKK

Guider med erfaring

Vores guider kender de områder, vi bevæger os rundt i, så du kan føle dig tryg og koncentrere dig om at opleve de fantastiske landskaber. Guiderne er ikke de yngste, men de har erfaring og nogle af dem har også lidt humor ;-)

Transport

Der er 4-hjulstrækkere eller minibusser med på turen med god plads til alle. Du skal bare sætte dig ind, så sørger guiderne for, at du kommer frem til næste unikke destination.

Overnatning

Vi overnatter på gode 2-3 stjernede hoteller, hvor vi som hovedregel spiser et dejligt morgenmåltid. Vi har også på denne Mountainbikerejse 2 overnatninger i det fri - med bål, telt og hygge. Du skal selv medbringe sovepose og liggeunderlag - vi sørger for teltet og alt det andet.

Forplejning

Der er morgenmad og frokost med i prisen på denne MTB-rejse. Du skal selv betale for aftensmaden og drikkevarer med alkohol, samt forplejning på udrejse- og hjemrejsedagen.

GRUPPEREJSER MED MOUNTAINBIKEKLUBBEN?

Vi kommer gerne og holder et foredrag i jeres klub omkring vores rejseoplevelser med billeder og gode historier fra tidligere rejser. Hvis dette kunne lyde som noget for jer, eller I har spørgsmål, så ring eller skriv gerne til os.

+45 88 440 500

mail@activeadventure

Hvor går turen hen?

Maps

Disse unikke spor kan opleves på Mountainbikerejsen:

Rainbow Rim trail – et 25 km langt trail, der helt kører langs med den øde og helt afsondrede del af North Rim. Der vil være flere fantastiske view points over Grand Canyon forskellige steder på turen. Dead Horse Point Tour – et 23 km spor, der kører rundt på kanten af Dead Horse State Park med fabelagtig udsigt over Canyonland Nationalpark. Navajo Rocks Chaco Loop – En ægte Moab klassiker. 18 km med alt fra Utahs øde bagland -stejle klipper, dybe canyons, stenørken, slickrocks og store vidder. Slickrock Trail – kort aftentur på 5-10 km på Moabs ældste og legendariske mtb-spor. Fantastisk udsigt over Moabs østlige ørken med dybe canyons. The Whole Enchilada – Moabs (og nok USA’s) mest berømte spor. 50 km (næsten) ren nedkørsel. En unik cykel- og naturoplevelse startende i 3400 meter højde og sluttende i 1200 meters højde. En dejlig udmattende heldagstur. Thunder Mountain trail – 25 varierende km i noget af USA’s smukkeste natur omkring Bryce Canyon. Gooseberry Mesa – 17 km i et enestående landskab med en vild udsigt til Zion Nationalpark – og bl.a. ud over Red Bull Rampage området. JEM trail – Vi slutter turen af med et 11 km super hurtigt flow spor, der bare er ren spas og fuld fart ud over prærien.

Turens Program

Kom med på en aktiv MTB-rejse

Få en uforglemmelig cykeloplevelse